Dig selv (B – l)
Klassetrin: Begynder
Type: lang
Beskrivelse:
Programmet Dig Selv er beregnet på at indgå i undervisningen i et emne- eller temaarbejde om eleverne selv på begyndertrinnet. Programmet kan ikke i sig selv bære undervisningen i dette stof, men det kan inddrages i forbindelse med nogle af de aktiviteter, som man normalt inddrager i forbindelse med emnet.
Dig selv er opdelt i nogle forskellige værksteder; eleverne kan opbygge et signalement-billede af sig selv, indtaste en række mål og deres vægt, markere deres hobbyer/fritidsinteresser, skrive i en poesibog og opbygge et enkelt stamtræ. Oplysningerne om mål, vægt og fritidsinteresser kan omsættes til enkle stabeldiagrammer på statistiksiden, hvor alle elevernes oplysninger samles.
Inden eleverne kan gå i gang med programmet, skal læreren indtaste en klasseliste med elevernes navne, fødselsdatoer mv. Filer for en demoklasse kan hentes under menuvalget Elevmaterialer / Tal og Algebra / Dig Selv.
Til programmet findes der en beskrivelse af, hvordan det kan indgå i undervisningen i et emne om “Dig selv” eller “Mig selv”. Hent denne artikel samt en nærmere beskrivelse af selve programmet (hjælpefilen til programmet) nedenfor.
Hent program, demoklasse, beskrivelse af program samt artikel: Dig selv.zip